Kulten Rejser til Sverige, 3. - 10. April 2012

14 Biologer Rejste i dagene 3. til 10. April det svenske land mellem Varberg og Tiveden tyndt. Det var en uge med rigtig meget natur.

Dag 1, Tirsdag 3. April

Vi mødtes i biohuset d. tredje april klokken 9 om aftenen for at pakke bilerne og gøre klar til vores tur mod Sveriges natur. Bilerne blev tæt pakket, og man kunne knapt nok se ud af bagruderne. Tid var der rigeligt af, så nogle fik også sørget for aftensmad.
Da tiden var moden begav vi os mod Grenaa, dog med omveje grundet glemte brunsviger og en nøgle til mosser og laver. Vi ankom til Grenaa Havn en time før afgang. Her fik de der ville en kop kaffe af Stena Lines billetmutter, og vi blev helst inde i vores varme biler grundet blæsten. Men vi var ikke alene på havnen.
En fræk sort lille hankat ville også nyde godt af de varme biler, og vekslede flittigt mellem at besøge minibussen og den lille Toyota. Emil havde rullet vinduet ned for en frisk brise, og pludselig vælger katten at springe op i vinduet, og give både Emil og Tobias, som sad på forsædet, et kæmpe chok. Tobias, der få sekunder forinden havde troet der var en guldfisk i sin kaffekop, havde nu spildt sin kaffe ud over sig selv. Da chokket og de dertilhørende grin havde lagt sig, blev vi vinket ombord på færgen.
Ombord på færgen lagde nogle af Kultens medlemmer sig mere eller mindre straks til at sove, mens andre gik ombord i brunsvigerne. Da klokken blev lidt over 6 om morgenen var vi ankommet til Varberg og turen var for alvor skudt i gang.

Dag 2, Onsdag 4. April

Solen skinnede, da bilerne trillede ned ad færgerampen. Den svenske natur var ikke i syne, men de 14 biologer drog muntert videre ind i det svenske land. Som de 14 biologer kørte rundt i bilerne, blev de mødt af mærkværdige skilte. Skiltene var blå og gule, og ikke som de kendte røde og hvide, og sproget var uforståeligt. Dog fortsatte de deres færd. Sulten begyndte at tynge de 14 små biologer, men det gik stille og roligt op for dem, at svenskerne var gudløse, ikke-kage-spisende mennesker, hvis bagere slet ikke var åbnet klokken 7.00 om morgenen på en helt almindelig påskeferiedag. Faktisk var alt lukket, hvilket slet ikke kunne have noget at gøre med tidspunktet på dagen, det tidlige morgengry. Men de 14 små biologer tog det pænt, og trissede stille og roligt ud til Getterön. Her brugte de deres skills, som Chuck Norris havde lært dem, og fik hurtigt gang i trangiaer, så de kunne lave havregrød, kaffe og hvad de ellers kunne begære. Derudover havde de medbragt hjemmebagt brød, der kunne styrke dem på deres færd.
Søen bød på diverse fugle, f.eks. stor regnspove, klyde, strandskade, stor kobbersneppe, bramgæs, gråænder, vin-, krik-, og knarænder, sanglærker, viber og en bette fasan. Herudover blev der også fundet nogle gamle tørre planter, som håret frytle mf.. Dette var et spændende syn for de 14 små biologer, og de fandt straks skoper, kikkerter og lupper frem, som de brugte til at nærstudere de mange arter med. Solen skinnede og dagen var fantastisk.
Da morgenmaden var fortæret, og alle arterne nøglet eller noteret, bedrev de 14 små biologer sig længere ind i det svenske land. Snart (efter længere tids kørsel) kom de til en skov, hvor der var en lille skovsø! ”Det ville være et fantastisk sted at spise”, tænkte de 14 små biologer, og de fandt straks rugbrød, Fåborg, dåsemakrel, og mange flere ting frem. Ikke mindst en hjemmelavet spegepølse, fra det fynske land, der ligger lidt til højre for Danmark. De smagte ikke mindre end fantastisk, og var til stor glæde for biologerne.
Alt var fred og idyl. Men så skete der noget! Skoven var slet ikke så fredelig som den så ud. Den lokkede stille en af de små biologer til sig, med sin hviskende vindige stemme: ”Kom her, se på mine mosser, se hvordan foråret snart er på vej”. Den lille biolog, som kaldtes Sigrid, var snu. Hun havde heldigvis sin mos-lup og en almindelig lup med, så hun kunne sagtens klare sig. Dog skyndte nogle af de andre biologer at følge hende. De sidste gik også ud i skovens vildnæs, og blev mødt af sumpet jord, og jordtuer. Nogle ville sige at det bare var leg, men de små biologer hoppede rundt fra tue til tue, da jorden var giftig. Heldigvis faldt ingen ned på jorden, og ingen kom til skade. Biologerne var delt i små flokke, som undersøgte skoven på må og få.
Pludselig så en biolog fra den ene gruppe noget. Der var noget der puslede i skovbunden. Biologerne stod helt stille. Det var……ET GIGANTISK MONSTER. Den lignede næsten en drage, med en lang hale, og slangelignende krop og… nej vent, det var bare et firben! Biologer fandt hurtigt deres kameraer frem, og tog billeder af det fotogene firben, som posede helt vildt.
Efter lidt tid blev de 14 små biologer samlet igen, og turen gik videre.
På vej mod deres næste destination mødte et mærkværdigt syn dem, ud gennem ruderne. Dér, midt på en mark var der, ikke bare én, eller to, eller tre, men hele 5 traner! Og ikke nok med det, der var flere på en anden mark også. Igen fløj kameraerne frem, og biologerne knipsede billeder på livet løs. Da de 14 små biologers trane-tørst var blevet midlertidigt mættet, tog de videre hen til deres planlagte destination. Men denne skov var ikke helt almindelig. Allerede ved indgangen til skoven, fandt de 14 små biologer underkæben, fra noget der lignede Sus scrofa nigripes, aka… øh, ja, I ved, sådan et dyr som……Nej?
Anyway holdt det ikke biologerne tilbage, og de begav sig igen i små flokke ind i skovens dyb. Inde i skoven gik det op ad bakke, og biologer måtte forcere klippestykker, nåletræer og mos sp. for at komme til toppen. Og der mødte et fantastisk syn dem. Solskin og en flot flot udsigt, hvor man kunne se så langt øjet rakte, hvis de da var åbne. Nogle af de 14 små biologer satte sig ned, og nød vejret, mens andre sjoskede videre ind i skoven. De som blev, fandt en mærkværdig klat, som i første omgang godt kunne ligne svensker-bræ… øh uglegylp, var det jo nok, selvom der ikke er stor forskel. Men ved senere undersøgelser, viste det sig, at det muligvis var ekskrementer fra et af skovens dyr. Og hvilket dyr, fandt de snart ud af. Der skete nemlig det, at den lille biolog Sigrid havde været i skoven alene, og pludselig havde set et dyr. Så hun spurgte: ”Kan man egentlig godt se grævling om dagen?”. Det var et af de dyr, biologerne havde tørstet efter at se! DESVÆRRE var det jo lige sådan, at Sigrid ikke LIGE kunne dokumenTERE hendes fund, men de andre troede alligevel på hende, da hendes forklaring SLET IKKE indeholdt ting som ”Ja, altså den havde 10 vinger, syv ben, næse som en elefant, var brun, med sorte og hvide striber…” osv. De fik også bekræftet at der fandtes grævlinger i skoven, da en lille snu flok af biologerne havde lokket en grævling hen i retningen af den lille biolog-Oskar, som sad klar med kameraet.



De 14 små biologer mødtes igen, og deres rejse gik videre.
Endnu havde de 14 små biologer ikke set en elg. Men dette skulle snart ændre sig. Og når jeg siger snart, mener jeg selvfølgelig inden for en overskuelig fremtid, som først var om eftermiddagen eller aftenen. Men før dette skete, var de 14 små biologer nu på deres vej til at finde et sted at overnatte. Målet var at ligge på en plads, nær en sø. Nu var de så heldige at det svenske land bugner med søer, så der gik ikke længe før de havde fundet det perfekte sted; En dejlig plan plads, der lå helt ned til søen, med god udsigt, et lille omklædningsrum, toilet-ish skure, og borde/bænke-sæt. Aftenens menu skulle stå på Chili con carne, og de 14 små biologer planlagde at 5 af dem skulle ud og købe det ind, som de manglede, mens resten slog telte op, lavede bål, og startede på madlavning.
De 9 små biologer som var tilbage, gik straks i gang med at rejse telte, og huh hej hvor det gik. 1 – 2 – 3 og så stod der en hel lille spejderlejrlignende camp. Der blev fundet brænde, og tændt et bål, mens solen begyndte at hænge lavt bag træerne i den fjerne ende af skovsøen. I vandet, helt inde ved kanten var en stor sten, hvorpå den lille biolog, kaldet Emil, sad. Som en lille havfrue sad han, og kunne nyde solnedgangen og varmen fra bålet. Emil havde lånt bilnøglen til den store bil til en af de andre små biologer, Jesper. Da Jesper havde hentet det han skulle bruge i bilen, kunne han ikke dy sig. Han måtte drille Emil. Den lille biolog-Jesper samlede en sten op, og da han kom tilbage til Emil for at aflevere nøglen, råbte han: ”Grib bilnøglen, Emil”, og kastede stenen henover Emil, så den røg i vandet. Den lille biolog-Emil troede selvfølgelig det var nøglen, men lille biolog-Jesper røbede hurtigt at det blot var en sten. Emil syntes godt nok heller ikke at det kunne passe, at den lille biolog-Jesper havde været dum nok til at kaste nøglen, med risiko for at den røg i vandet.
Snart kom de 5 små biologer tilbage til lejren med forsyninger. Og de var i et vældigt humør. De havde nemlig set en elg! De 5 små biologer kunne slet ikke komme til orde for hinanden, men essensen var noget i stil med følgende. De havde kørt i den lille bil, og så havde den lille biolog-Kirstine opdaget elg-koen med en kalv fra året før. Den lille biolog-Kim havde så hurtigt taget sit kamera frem, og fanget et billede af elg-koen gennem træerne.
De andre biologer, som hørte historien syntes det var vildt fedt, og de var SLET IKKE TRÆTTE AF AT DE IKKE HAVDE VÆRET MED I BILEN, SÅ DE KUNNE HAVE SET EN ELG!!!
Men de fik måske mulighed for det en af de efterfølgende dage.
Solen gik ned bagved træerne, det blev mørkt, og de 14 små biologer fik spist deres chili con carne, fik vasket op, og siddet lidt ved bålet, før de hoppede til køjs i teltene. De vidste ikke at det skulle blive den koldeste nat i mands minde…

Dag 3, Torsdag 5. April

Dag 3 startede i kulde ved Stengårdshultasjön. Nattens temperaturer nåede ned omkring -10°C og der blev hurtigt tændt et bål for at få varmt vand til opvask, samt selvfølgelig at kunne få varmen. Det var en rigtig flot morgen med en dejlig udsigt over søen.
Da bilerne skulle pakkes fik nogen den geniale ide at pakke al den store bagage i bussen, mens dagtursrygsække og frokosten blev pakket i den lille bil (dagens første genistreg).
Dagens destination var Stora Mosse nationalpark. Nationalparken dækker lidt mere end 77 km2 og indeholder den største uberørte højmose syd for Lapland. Der er omkring 40 km vandringsruter i nationalparken. De er lagt ud som plankestier i højmosen og leder de besøgende vidt omkring i parken.
Vi startede med at besøge Naturummet, som havde en flot udstilling af de ting man kan se i nationalparken. Der var mulighed for at få en kop gratis (hurra!) kaffe og et rigtigt, varmt toilet. Man kunne også vælge at benytte de to teleskoper der var stillet op med udsigt over mosen. Vi så blandt andet en håndfuld traner.
Efter besøget i Naturummet gik vi af de anlagte plankestier rundt om Kävsjön. I skovene rundt om mosen fik vi rejsens første møde med 5-raddet ulvefod, mosepost, tue-kæruld og en del af de karakteristiske højmosearter. Mængden af fugle var ikke imponerende, men begrænsede sig til arter som bogfinke i skoven og sangsvane og traner i mosen.
Efter frokost delte vi os i to hold. Nogen kørte til Värnamo for at købe sovepose og tøj der passede til det lidt barske klima, mens resten kørte til den sydlige ende af nationalparken. Første stop var ved et fugletårn hvorfra der var udsigt til en foderplads for kongeørne. Desværre var fodringen ophørt nogle uger før vores besøg og ørnene blev ikke set. Efter en halv times obs uden held kørte vi videre. Vi parkerede ved Andersberg og gik af en 14 km lang sti ud i mosen. Vi nåede dog ikke hele vejen rundt, men fik et glimrende indblik i højmosens få og nøjsomme arter. Der blev også nørdet båd lav og mosser og der blev taget en hel serie billeder af såvel fjollede, som seriøse motiver. Lav-skæg og tur-kæruld kan nævnes blandt motiverne.
Sidst på eftermiddagen var alle mand samlet igen og turen gik nord på for at finde et sted at overnatte. Vi vil gerne et godt stykke op, så næste dags tur til Hornborgasjön ikke blev for lang. Det lykkedes at finde en fin badeplads hvor vi kunne slå teltene op i ly af skoven. Der blev hurtigt bikset et bål sammen så vi kunne få gang i madlavningen. I den forbindelse opstod dagens anden genistreg: en trefod med hæve-sænke-system! Det betød at den store gryde nu kunne hæves og sænkes så varmen kunne justeres. Dertil kom opfindelsen af vores presseningshus, der både fungerede som læ for vinden og ly for regnen.
Da alle havde fået mad og en øl blev den medbragte guitar fundet frem. Dette samme gjorde sangbøgerne fra FredagsbarenTM og de røde sange blev sunget så smukt af det 14 mand store kor.

Dag 4, Fredag 6. April

Vi vågnede til en smådryppende morgen ved søen med det falske campingskilt. De morgenfriskeste fra flokken var på elgjagt fra morgenstunden, og så op til flere hundrede elge på ganske få kvadratmeter. Nogle vil mene at det var fantasi-elge, men vi er helt overbevist om at de var der…
I lejren var alle ikke lige friske, og man måtte gå til drastiske midler for at få de sidste to dovendyr op – de blev truet med grydelåg og larm, og det hjalp
Den luksuriøse morgenmaden, i form af havregrød, blev indtaget omkring bålet under det spejder-agtige dække af Prins Henninger.
Vejrguderne synes åbenbart at vi skulle af sted i en fart, for de små dryp tog til, og teltene blev pakket sammen i en fart.
Vi satte næsen (bilmotorerne) mod Hornborgasjön, men måtte gøre stop på en tankstation i Skara. Her forsøgte Thøger gladelig at købe nogle salt-chokolade-nødder med sine medbragte penge. Ekspedienterne stod dog og stirrede underligt på denne her 20’er seddel, og erklærede, at den kunne hun svagt huske fra sin barndom. Den har altså ikke været i brug de sidste 20-30 år… Senere forsøgte Thøger også at prakke nogle for gamle mønter på folk, den mission lykkedes dog heller ikke. Efter x-antal toiletbesøg på tankstationens dværg-toilet, kunne vi endelig fortsætte færen mod de famøse Traner.
Endnu en forhindring var dog mangelen på ingredienser til afstensmaden, samt sagnomspunden tube-pålæg, derfor måtte vi gøre holdt i COOP-forum, et kæmpe supermarked! Her lykkedes det at finde smukke lyserøde flecetæpper, madvarer og baconost på tube. Mathias og Thøger fandt dog dagens bedste indkøb: et par kaskethuer uden skygge, men til gengæld med svenske flag rundt i kanten. Det var jo et fund til de penge, og de kom storsmilende ud med smukke svensker-hatte på, til stor morskab for resten af flokken.
Med hatte, mad og tæpper kunne turen nu endelig forstsætte mod fuglereservat Hornborgasjön. Skyerne trak dog sammen over os, og det begyndte at styrte ned. Da vi nåede frem, så vi endnu engang bussen fra Store Mosse med Malmö Redhawks. Halvdelen af de tosse biologer fra Århus tussede ind i cafeen og købte varm gullash og kaffe. Resten forblev i fugleskjul med kikkerter og telelinser. Knopsvaner, Taffelænder, pjattede Toppede lappedykkere, Krikænder, Viber, Lille Skallesluger og meget mere blev spottet, men ikke én eneste Trane.. hvilken skuffelse! Hornborgasjön, helt uden traner, hvad skulle det forestille??
Fortvivlede kørte vi mod den anden side af søen, hvor der efter sigende skulle være et par stykker at spotte, måske endda i dansehumør.
I bussen var frygten for ikke at se nogle traner tiltagende, hvilket førte til en kaskade af sange dedikeret til netop disse prægtige fugle. Teorien var, at alle steder hvor Trane kan synges ind i en tekst, synges den ind. Dette til stigende frustration for Kim..
Et skilt kom frem i horisonten, og proklamerede at TRANEDANS var lige inde til højre. Spændingen steg til lige under kogepunktet, og sangen nåede nye højder. Vi drejede ind, og hoppede ud af bilerne, og pludselig susede Tranerne omkring ørerne på os. De landede i store flokke, og fløj af sted i par. Der var Traner over det hele, og hegn til at holde de tossede biologer ude. Hvis man vandrede lidt op ad vejen, og ovenfor bakken var der Traner så langt øjet rakte. Det var jo helt sindsygt, og aldrig skulle vi senere stoppe for bare to Traner på denne tur. 15.000 stk, havde nogle talt. Der var ingen der kunne få armene ned af begejstring, Sigrid, Emma Line, Ida og Sara pga. en lav, os andre pga. de usandsynlige mængder af Traner.
Rundt omkring i denne kæmpe flok af Traner sås dansen, hvilket jo ser helt tåbeligt ud. To ganske høje fugle der pludseligt begynder at slå med hovedet, hoppe op og ned med spredte vinger og løber rundt i kæmpe cirkler. Det ser helt tåbeligt ud, men det er åbenbart sådan man scorer i Tranernes verden…
Da den værste begejstring havde lagt sig, fortsatte vi mod et sted at spise frokost, og pludselig faldt der hvide fnug ud af de grå skyer. Vi endte med at spise frokost i en snebeklædt skov og et par skovsøer, samt en gammel slotsruin. Skoven bød på rå mængder af ramsløg og blå anemoner, tittende frem under sneen. Det var helt fortryllende, og flere i flokken fik lidt snekuller. Skoven gemte også på Stor Flagspætte, Lysbuget spætmejse samt Træløber, i søen lå Hvinand og Toppet lappedykker. For at holde varmen efter frokost diskede Jesper op med nogle tossede lege (frankenstein), der fuldt ud var på højde med tranedansen.
På søgen efter lejrplads kørte vi rundt i nogen tid, for at finde et godt skovområde. På vejen opdagede Oskar lige pludselig at Emils bil manglede. Det viste sig, at der var Blå Kærhøg i området, og de store objektiver kom hurtigt frem. Snefnuggene gjorde dog sigtbarheden begrænset, men en flot fugl er det da, også i snevejr!
Efter nogen køren rundt fandt vi endelig et sted at slå lejr, på en lille bakke i en skov fyldt med blåbærris, kun få hundrede meter fra hovedvejen. Der var helt stille og skoven lå flot dækket i sne. Teltene blev slået op på det bløde underlag, og et overdække omkring bålet blev fikset igen. Snart faldt der ro over flokken, mens man ventede på maden. Pludselig høres et uglekald, og tre mennesker udbryder ”det er en natugle”! Nu begav ti håbefulde biologer på Natuglejagt. Lyden rungede i skoven og stemningen var spændt. Lige indtil Sigrid kommer gående og spørger hvad vi har hørt. ”En ugle? Tror i ikke bare at det var mig?” Flokken nægtede at tro hende, lyden var jo så naturtro! Men tvivlen tog os alligevel, og vi lokkede hende til at prøve at gentage lyden. Lidt generthed gjorde dog at hun blev nødt til at gå om bag et træ, men ganske rigtigt, i dét træ sad ganske sikkert en natugle!
Natuglen blev herefter truet på livet adskillige gange af en flok bitre, men grinende biologer. Senere på natten hørtes dog en helt ægte natugle, mens man vidste at den falske natugle sov trygt.
Endelig var kødsovsen og spaghettien klar, og den sultne flok spiste til de sprak, og hoppede herefter i poserne, på det nok blødeste underlag på turen. Her ses bort fra dem der trak en træstub.

Dag 5, Lørdag 7. April

I dag var det Kirstines fødselsdag: Hurra! Hurra! Hurra!
Vi vågnede op i en smuk skov, med masser af sne og høj sol. Vi tullede rundt og pakkede telte sammen, tog gårdsdagens opvask og blev langsomt klar til at drage videre til vores endelige mål: Tiveden National park.
VI nåede til Tiveden lidt over middag og spiste frokost (stadig i sne) ved en yndig sø, hvor vi slog telte op på en parkeringsplads -lejr. Tobias og Oskar begav sig ud for at fylde vanddunkene op, og nøglede fra bilen i fart –godt klaret. Imens tog vi andre på opdagelse i den vilde natur. Et par plantenørder tog den off road, stik nord, det gik over stok og sten, og var meget spændende. Vi nøglede en masse mosser og lav, da der ikke var meget andet bevoksning at kigge på. Vi fandt både pragtbægerlav og lakrød bægerlav og nogle meget store og flotte, som det ikke lykkedes os at nøgle. Det viste sig imidlertid at vi ikke var der, hvor vi troede vi var, hvilket nogle deltager opdaget, da de støtte på grænsen til nationalparken. Det viste sig også at vi ikke havde slået lejr der, hvor vi troede vi havde slået lejr. Det blev opdaget, da Anne, Emmaline med flere opdagede en fantastisk lille camp ned til en sø. Endda med lokum og brænde! Så gik det i løb tilbage for at pakke teltene sammen igen, mens et par blev tilbage for at tænde bål. Billerne med oppakning blev også kørt til det nye ”land” på grænsen til parken. Herefter fejrede vi Kirstine med lagkage og vin. Hyggeligt! Nogle blev fulde og uenige, men faldt på et tidspunkt omkuld! Hyggeligt! I det der viste sig at være en kold nat! Knap så hyggeligt! Så!
PS. Oskar og Tobias så røven af det, der var turens første Tjur – stort! Tjur, Tjur, Tjur, Tjur, Tjur :D Kim skræmte vidst de andre væk!
PPS. Sverige har lorterugbrød, men körv!
Idas og Tobias’ Sverigs top 3:

1. Elg (som i 2 elge!) og traner (som i 15000 traner!).
   
2. Billig bland-selv-slik (godis) 4 Dkr. Pr. 100g – YEAH! $.
   
3. Svenske bynavne. Eks. Gyllensvans og Festmode – YEAH, YEAH! $.
   

Dag 6, Søndag 8. April

Efter en allerhelvedes kold nat, hvor der blev dannet 5 cm is på søen, vågnede vi tidligt og fik gang i kaffebrygning og havregrød. Dog fik nogle allerede varmen ved at slå sig vej gennem isen på søen for at få vand.

Hele denne dag blev tilbragt med fri leg i Tiveden Nationalpark, vejret var fantastisk, blå himmel og sol. Der var nogle, der valgte at holde formiddag omkring bålet, mens andre straks spurtede ud i vildnisset på jagt efter tjurer, spætter, elge og mosser.

Når man er vant til en hverdag i Århus med konstant larm, så kunne man ikke andet end at blive slået af den enorme stilhed, der var i Tiveden. Efter at have vandret og kravlet rundt en hel dag, havde man ikke mødt mere end et par mennesker (de fleste var andre kultenfolk).

Det var ikke helt nemt at finde rundt, hvis man bevægede sig uden for stierne, hvilket Kirstine også fandt ud af, da hun gik på jagt efter en rævegrav. Hun kom dog tilbage på rette spor og er sjældent blevet så glad for at se Oskar. Det lykkedes også Thøger, Sara og Emma Line at finde den modsatte vej ud af nationalparken. Da det gik op for dem, at de var i den forkerte ende af parken, blev Thøger sendt mod lejren for at hente assistance, i løb!

Her forskrækkede han alle os andre, der havde samlet os omkring bålet, mens vi ventede på mad. Alle vendte dog hjem i god behold, og mens mørket faldt på og 5 millioner stjerner tændtes over vores hoveder, fik vi dejlig mad og 6 liter rødvin.

Efter en fantastisk dag krøb vi trætte til køjs og sov dejligt, da det var blevet lunere i vejret.

Dag 7, Mandag 9. April

Denne morgen var det tilladt at sove længe, da vi bare skulle være færdig pakkede til kl. 12.00. Det var der et par stykker der benyttede sig af, mens andre tog ud på en sidste jagt efter elg, tjur og tre-tået spætte, desværre uden held. Da vi så småt havde fået pakket hele lejren sammen, kom der en masse lokale svenskere, tilsyneladende dem der passede det fantastiske naturområde uden for Tivedens nationalpark. De kom ivrigt op for at høre hvad vi synes om deres shelter plads, hvilket vi jo kun kunne rose dem for, og vi lovede at vi nok skulle skrive i gæstebogen inden vi tog derfra. Derefter gik de lokale svenskere i gang med at ”shine” shelther pladsen op, der blev savet brænde, og det lille das blev så rent at man næsten kunne spejle sig i det, så vi turde dårligt nok bruge det en sidste gang. Men inden vi kørte fra det dejlige område, skulle vi lige have taget et par spas billeder.

Nu gik turen fra Tiveden og til Getterön, men vi lavede lige et enkelt stop på turen, for at se noget godt svensk skærgård ved Utnäset naturreservat ved Vättern, en af de store svenske indsøer. Mens vi andre gik rundt i skærgården, kørte den lille bil ind til byen for at købe det sidste ind til aftensmaden. Mens vi gik rundt i skærgården, så vi både alm. – fem radet og otteradet ulvefod, der var stor jubel hos dem der fandt dem, og selvfølgelig var der mosepost uanset hvor man så hen, hvilket dejligt syn. Men vores maver samt regnen gjorde at vi havde et overraskende hurtigt tempo, hvilket ellers havde været uhørt på hele turen. Der var også stor fryd da vi nåede frem til bilen med frokosten. Men der var dog lige et par stykker der ikke havde haft det lange ben foran, så vi andre måtte vente henholdsvis i bilen og ude i regnen. Et par sure miner over at skulle vente i regnen kom til kende, men de forsvandt hurtigt igen, da vi fik sat kursen mod Getterön og humøret var igen højt, eftersom Emma Line til enhver tid kan sørge for at der er noget at grine af.

Da vi efter mange timers kørsel omsider nåede frem til Getterön, var det blæst op og regnen silede ned om ørerne på os. Men efter en uge i den svenske vildmark, var den indre vildmand kommet frem i os alle, så vi lod os ikke slå ud af lidt regn og rusk. Teltene blev straks slået op, og de efterhånden slidte Prins Henninger blev atter slået op, så vi fik en smule skjul for regn og vind. Alt imens Jesper spillede guitar, og de røde sange blev sunget ud i den kolde aftenhimmel om kap med mågernes fjerne skrig. Trods vejret var humøret helt i top. Alt imens vi andre havde fået lavet en lejr, havde aftensmadsholdet fået lavet aftensmad. I ly under Prins Henningerne bredte stilheden sig, og maden blev indtaget med stor lyst. Efter maden krøb alle ned i deres soveposer, og stilheden spredte sig over lejren, kun mågernes sagte skrig hørtes i det fjerne, afbrudt af en and i ny og nå. Så der lå vi, og fald i søvn til regnens beroligende melodi, oh du dejlige Sverige.

Tirsdag morgen var der igen stor forskel på folks ”morgenfriskhed”, idet nogle forsøgte at sove så længe som muligt, men andre stod meget tidligt op for at få sig lidt morgenmad og se lidt på fugle, inden der kl 8 var afgang mod færgehavnen i Varberg, for at returnere til det stolte fædreland, der efterhånden var ved at være savnet – eller måske især moderne badfacilliter , især fra en enkelt deltager der igennem længere tid havde udtrykt et stort ønske om at få ”tvättad sin korv”.

Vel ombord på færgen stod den for de fleste på endnu en omgang morgenmad, enten i form af medbragt med turen eller en tur i færgens ganske fornuftige morgenmadsbuffet, der både bød på røræg, bacon og pølser, inden at resten af overfarten bød på spil, hygge og frisk luft på dækket for at fordrive de sidste timers overfart.

Da klokken slog 13 nærmede færgen sig så småt Grenå Havn , og inden længe var begge biler ude på den jydske asfalt, og efter et kort stop på tankstation efter mad til de små biler, ja så drog den samlede flok mod Biohusets trygge rammer, der for en stund lignede at det var ramt af en tornado oven på al den medbragte bagage der skulle pakkes ud, sorteres og pakkes ned igen, ligesom at de hårdt prøvede køretøjer også lige fik en omgang inden de blev leveret tilbage til instituttet.