Kultentur til Vadehavet
- lørdag d. 8. marts 2014
Årets første Kultentur er altid en længe ventet begivenhed.
I starten af marts er planter og insekter kun lige ved at stikke blade og
snuder frem, så dem lader vi vente en måneds tid endnu. Men heldigvis er der
altid fugle at kigge på. Således også på denne tur hvor målet var de 1000-vis
af gæs og vadefugle der æder sig tykke og fede inden videre færd mod
ynglepladserne højt mod nord.
Den foregående uges observationer på DOF-basen gav store forhåbninger
for dagen. Vi kunne tilsyneladende forvente sølvhejrer, havørn, vandrefalk,
mængder af bramgæs, 100-vis af store regnspover, et par sorthovede måger og alt
mulig andet godt. At få alle disse arter på artslisten ville være fantastisk,
men vil også kræve en ordentlig portion held og skarpe øjne.
Første stop på turen var Rømødæmningen mens der stadig var
lidt højvande tilbage. Det bringer nemlig fuglene tættere på land. Men inden vi
kom så langt havde vi en herlig køretur med sanglærker langs vejen, sangsvaner
på markerne og mindsandten om ikke vi også så to nordtrækkende traner. Fed
start! Og det fortsatte på den måde. Efter nogle 100 meters kørsel på dæmningen
spottede vi fire høje fugle. Det måtte være de fire sølvhejrer der var
observeret dagen før. Vi parkede på en lille p-plads på dæmning og fandt
teleskoperne frem. Jo, det var sølvhejrerne. Kort efter gik de på vingerne, men
hvad var nu det? Der var flere. Syv sølvhejrer i samlet flok! Det er et
sjældent syn i Danmark og humøret steg lige en ekstra tand.
Da vi var færdige på Dæmningen kørte vi ind til Ballum Sluse
for at se på gæssene på forlandet. Fra slusen ville stå i perfekt medlys. Og
bramgæs var der nok af. Store områder af forlandet var nærmest blåt af bramgæs.
Et forsigtigt bud er omkring 10.000 fugle. Og hvor der er mad (=gæs), er der
jægere. I dette tilfælde fik vi først øje på en rovfugl der var ved at flå et
bytte. Ved nærmere eftersyn viste det sig at være en vandrefalk, verdens
hurtigtse fugl. Endnu en fed art! Mens vi stod og nød synet af de mange gæs og
af vandrefalk der åd, kom der pludselig en meget stor fugle til syne på himlen.
Med et vingefang på ca. 230 cm er der ikke noget at tage fejl af. En havørn.
Nordeuropas største rovfugl. Også den havde et bytte som skulle sættes til
livs.
Mens vi nød de to rovfugle, sang lærkerne omkring os, men
der var også andre stemmer der bladede sig. En rørspurv! Sæsonens første
syngende rørspurv for alle deltagerne på turen. En dejlig forsmag på det store
sangkor der kommer til at fylde de danske rørskove om kort tid. Lækkert!
Med traner, sølvhejrer, vandrefalk, havørn og syngende rørspurv
var dagen allerede reddet. Men vi skulle lige se om vi kunne finde de to
sorthovede måger der var observeret ved Sneum Digesø dagen før. Undervejs derop
gjorde vi holdt ved Låningsvejen til Mandø. Den korte pause kastede en elegant
blå kærhøg af sig. Og heldet fortsatte. Ved Sneum Digesø spottede vi hurtigt de
to halvsjældne måger i flokken på flere hundrede hættemåger. Deres kraftige
postkasserøde næb lyser virkelig op blandt hættemågerne. Udover de to
sorthovede måger, var der blisgås, taffeland, troldand, hvinand og skeand som
nye arter på turen.
På hjemturen ville vi se om vi kunne finde en mark med
fouragerende sangsvaner. Det kunne nemlig også sagtens give en pibesvane, men
desværre fandt vi ingen svaner. Til gengæld så vi dagens tredje nordtrækkende
trane fra bilen. Dejlig afslutning på en dejlig dag med mange spændende fugle
og store smil. Nu glæder vi os til der kommer rigtigt gang i planter og
insekter. Og vi er klar når det sker!
Artslister og lidt billeder fra turen kan ses på http://goo.gl/Ui9YT8 og http://goo.gl/ZZsm3s. Lidt flere billeder her: https://picasaweb.google.com/116271327071151255406
