På denne sidste mulighed for at komme ud i felten inden den helt store eksamenslæsning går i gang i juni skal hele weekenden udnyttes. Turen går til Vejlerne med en overnatning i Østerild plantage og til sidst et smut forbi Bulbjerg.
Denne weekend blev meget præget af regnen. Vejret kan kort summeres op til Regn, regn og regn på nær 2 timer søndag formiddag, lige præcis nok til at tørre sovegrej og blive en smule optimistisk for resten af dagen - det blev der brug for!
Lørdag gik med en rundtur på næsten samtlige fugletårne i vejlerne. Første stop er centralslusen, det største og mest iøjefaldende fugletårn. For det meste støder man på flinke mennesker i fugletårne rund omkring. Men i dag er de også gavmilde! Vi ankom lige til Gammel Dansk og et stykke morgenbrød, som et bushold af pensionister bød os på. Det er en virkelig anbefalelsesværdig kombination: Brød, Gammel Dansk og fugle! Til kikkerten: Gravand, Klyde, Vibe, grågås og en rødben. Og en vadefugl mere! Stor begejstring, hvad er det? Er det en klire af en slags? Måske. En anden fuglekigger ser efter. Fuglen går lidt frem og tilbage skiftevis bag en lysesiv og et lille stykke hvor den kan ses. Til sidst må vi give op. Måske bare en rødben.
Efter en halv times tid er det tid til at bryde op og komme videre til næste fugletårn. Krap tårnet ligger på den østlige side af vejlerne. Der er et lille stykke ud til selve tårnet men når man først er kommet der ud, er udsigtsmulighederne til gengæld store. I kikkerten: musvåge, rørhøg, taffeland og. Og Trane!! Der er en trane! Nej tre. De er også der ovre, 5 traner. Alle sammen så de kan ses med håndkikkert, fantastisk! Når vejret ikke er med os og sigten er elendig er det ikke lige frem traner man tør håbe på at se. Tranerne har reddet dagen, det er sikkert.
For lige at runde vejlerne af tager vi et smut til hanvejlerne. Kikkert: Knarand, toppet lappedykker og sortterne. Første sortterne jeg har set. Fint dyr som ligner det den hedder.
Dagens endelige mål er at slå lejr for natten i Østerild plantage. Men først skal vi lige tjekke lidt af plantagen ud. Først et smut ud til Tovsig sø og dernæst ud gennem stensig - en mose midt i plantagen. Det er desværre begrænset hvad der er at se en regnfuld lørdag i plantagen. Planterne gemmer sig trods alt ikke: Håret høgeurt, klokkelyng, mosebølle, vandnavle, Almindelig kohvede, grå star, blågrøn star, sand star...
Ved lejeren bliver der gjort ihærdige forsøg på at tørre tøj, sko og alt mulig andet som i løbet af dagen er blevet mere eller mindre vådt eller bare helt gennemvædet af regnen.
Næste morgen kigger solen frem og straks er grønåret kålsommerfugl på vingerne. Dagens mål er Bulbjerg, hvor danmarks største "fuglefjeld" ligger. Her yngler både Rider og mallemukker. Hvis man tror at måger er kedelige og grå at se på, så tag et kig på riderne. Helt hvide med sorte vingespidser.
Desværre kan vi ikke altid have vejret med os, Selvom det er lykkedes os at have skyfri himmel på 6 af de 7 ture i foråret. På grund af regnen valgte vi at afslutte dagen lidt tidligere. Godt våde (gennemblødte i nogle tilfælde) kunne vi nu køre mod Århus.
Kulten / Oskar og Emil
Artsliste
Vejlerne Gravand Klyde Vibe Skarv Rødben Terne sp Strandskade Gråand Grågås Havterne Lav ranunkel Bysvale Landsvale Agerpadderok Musvåge Hættemåge Sølvmåge Gråkrage Skovspurv Trane Vild kørvel Sumpkarse Engriflet hvidtjørn Engkabbeleje Gåsepotentil Rørhøg Blishøne Taffeland Rørsanger Bidende ranunkel Gråsisken Bogfinke Engnellikerod Lancet vejbred Rørspurv Gransanger Almindelig syre Husskade Toppet lappedykker Knarand Vårvigge Sortterne Tveskægget ærenpris Gul iris Tagrør Halkær Majgøgeurt Akselblomstret Star Rebild bakker Fruesko | Østerild Plantage Dompap Korsknap Almindelig røn Hestekastanje Hundegræs Kohvede Stilkeg Håret høgeurt Lysesiv Spidssnudet frø Rådyr Enskællet sumpstrå Skovstjerne Klokkelyng Vandnavle Smalbladet kæruld Mosepors Mosebølle Gulspurv Løvsanger Kernebidder Stor korsmåler Glat ærenpris Grå star Alimdelig star Engviol Vej-engelskgræs Blågrøn star Sandstar Blød storkenæb Grønåret kålsommerfugl Bulbjerg Tornirisk Hvid vipstjert Blodrød storkenæb Tveskægget ærenpris Strand-engelskgræs Kornet stenbræk Hulkravet kodriver Musvåge Ride Sortand Foddervikke Landsvale Engpiber Havtorn Kokleare sp. Vinbjergsnegl Skarnbasse sp. Almindelig engelsød Strandfladbælg Gulspurv Strandrandøje - larve Bjørnespinder - larve Hare (død) Gøg Almindelig Bærtæge |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar