mandag den 23. september 2013

Kultentur til Sejs Hede d. 22. september 2013

Kultentur til Sejs Hede


Nordlig fugleedderkop kan ses over jorden to gange om året. Det altoverskyggende formål med turen til Sejs hede var at finde individer af Nordlig fugleedderkop over jorden. Men der skulle vise sig at være flere udfordringer ved en så umiddelbart relativt lille og simpel tur. Første udfordring var at finde en bager. Turlederen var overbevist om at der selvfølgelig ligger en et sted sidst på silkeborgvej inden motorvejen, den overbevisning måtte imidlertid revideres. Derimod kunne sejs by diske op med intet mindre end tre bagere. Parkere bilerne, hen på nærmeste sydvendte skråning. 10 minutter, de første spind dukker op. En halv time, stort opråb KÆMPE edderkop fundet, et halvt minuts panik, men der er tale om Alopecosa inquilina, stor kæmpejæger. En time, stadig ingen hanner af nordlig fugleedderkop på vandring. På trods af manglen på nordlig fugleedderkop kom der andet interessant ud af besøget, bl.a. Losedderkop. Se resten af observationerne på fugleognatur: http://goo.gl/RBtCaj

Ingen kommentarer:

Send en kommentar